En god måde at vurdere sit barns trivsel er oplevelsen af, at barnet virker glad. Når vi oplever at vores børn er glade, fornemmer vi deres stemning og vi ser barnets adfærd.
Er barnet glad, når det bliver afleveret i daginstitutionen eller går til skole?
Er barnet glad, når du henter/barnet kommer hjem fra skole?
Så har barnet haft en god dag.
Hvordan ved du, om dit barn mistrives?
Du oplever måske et af de typiske tegn på, at barnet ikke trives er indelukkethed – barnet er stille – tristhed – hovedpine – mavepine – irritabilitet.
Et af vores værste mareridt er, hvis vores børn ikke trives. Vi vil gå gennem ild og vand for, at vores børn trives. Mærker du dit barn mistrives, taler du med barnet og undersøger, hvad der sker.
Eller du bliver kontaktet af pædagogen/læreren, der meddeler dig, at de i institutionen oplever, af dit barn mistrives.
Måske har du et barn, der gerne vil tale om det. Ofte vil pigerne åbne op for problemet – drengene kan være mere lukkede.
Du gør, hvad du kan for at afhjælpe mistrivslen. Og ofte lykkes det.
Der kan være tilfælde, hvor barnet ikke åbner op omkring årsagen til mistrivsel – somme tider ved barnet ikke selv, hvad problemet er og kan af gode grunde ikke tale om det.
Barnet føler sig måske presset med tiden, fordi der bliver stillet mange spørgsmål?
Og barnet siger måske, ”Der er ikke noget, mor/far. Jeg er okay…” – for ikke at bekymre dig.
Men du kan ikke slippe fornemmelsen af, at der er noget forandret – en forandring, som bekymrer dig.
Dit barn er blevet anderledes – stille – irritabel – trist – indadvendt?
I skolen oplever de måske det samme. Eller ikke.
Hvad skal du stille op? Du lader måske tiden arbejde for jer i håb om, at der sker en ændring…
Årsag til mistrivsel kan være mange. Blandt andet hvis barnet føler sig uretfærdigt behandlet – ikke føler sig som en del af fællesskabet – mobning – føler sig anderledes – har følt glæde før, men genkender ikke sig selv i det nye ”jeg” – føler skam over ikke at fungere – føler skyld, fordi han/hun ikke kan tale med forældrene om det.
Sensitive børn oplever forældres mistrivsel – et tema de ikke kan tale med forældrene om. Et tema, som forplantes til barnets mistrivsel.
Barnet bliver ældre og mistrivslen manifesteres måske i tweens-tiden. Her begynder barnet at opleve forandringen fra at være barn til at blive teenager og kan opleve for-pubertet.
Livet begynder at føles uoverkommeligt, alvorligt eller trist?
Når barnet bliver teenager efter en periode med mistrivsel, kan den unge opleve, at den ikke kan finde ud af livet, fordi tweens-tiden har føltes tung og trist. Og pludselig er han/hun blevet næsten voksen.
Sidste gang den unge husker, at livet var sjovt – det var som barn før 8-9 års alderen.
”Det var dengang jeg legede og grinede. Da var jeg ubekymret”
Så hvordan skal et ungt menneske vide, om livet er godt eller ikke? Hvordan skal det finde ud af at trives?