Oplever du ofte, at du føler dig ensom, selvom du er sammen med din mand/kone?
Hvorfor mærker du ikke hans/hendes tilstedeværelse, selvom I sidder ved siden af hinanden i sofaen?
Er han/hun optaget af at socialisere sig med den ydre verden?

I Phone, Tablet, pc, TV… hvad sluger opmærksomheden og fokus hjemme hos dig?
Efter en dag med arbejde og travlhed glæder du dig til at sidde i sofaen med hjemmehygge – I har ikke set hinanden hele dagen og nu er det tid til at få talt sammen. Eller bare tid til at være sammen og hygge sammen.

MEN en af Jer er fraværende og hvis I får talt sammen, er det uden fokus – fordi en af Jer er optaget af, hvad der sker i en anden verden.
Det sker aften efter aften og kan gøre ondt helt inde i hjertet og måske du trækker dig i ind i dig selv – når du din mand/kone ikke er nærværende. Inderst inde føler du dig afvist, du er skuffet og ked af det?
I bliver trætte i forskellige tempi og falder i søvn… Det var den aften… Det var den aftenhygge.

Har I børn, som sidder sammen med Jer og oplever, mor eller far er optaget af noget andet, der er mere interessant end at være sammen – så kommer følelsen af dårlig samvittighed og skyldfølelse over ikke at føle sig tilstrækkelig som forælder? Det kan være børnene også er optaget af den digitale verden?

HAR I GLEMT HINANDEN???

Skuffelserne aften efter aften kan sætte sig som dybe sår inde i sjælen, fordi det er et tema, der er så typisk i mange par/familier, at det nærmest er blevet normaliseret – og så kan det være svært at tage temaet op. Det kan være svært at tage initiativ til at ændre det, uden at lyde som krævende eller som brok-mås.
MEN, det er det hele værd.

Tal med din mand/kone om dine udfordringer. Tal med din familie om det. GØR det i dag!! Gør det, inden du laver egne planer for Jer inde i dit hoved. De andre skal have chancen for at mærke efter og tænke over, hvad du siger til dem. Giv dem tid til at tænke en eller to dages tid. Fortæl, fortæl, fortæl dem om, hvor godt det er at kommunikere med hinanden – at fortælle om, hvordan Jeres dag er gået.
– Lær hinanden at kende igen.

Find i fællesskab frem til, hvordan i som par eller familie kan være interaktive.
Fin i fællesskab frem til nogle aftaler om, hvorvidt og hvornår I synes, at mobil eller tablet kan være med i Jeres fællesskab.
Har I børn, er det nemmest at lave helt konkrete regler – så der ikke er noget at tage fejl af.